I foråret blev Danmark introduceret for en uhørt elektronisk energi. Den kommer fra Alex Vargas, som fuld af optimisme og bevægelse, har taget hul på et nyt musikalsk kapitel, der både sonisk og lyrisk opfordrer lytteren til at give slip – og overgive sig til nuet og det uventede.
Og med ’Get Right’ tilføjes endnu en dimension til fortællingen – et dybere lag, der skildrer indre uro, men som også har håbet som sin guide.
Med sin nye samling sange – herunder ‘Something in the Air’, ‘Lose Your Head’ og nu ‘Get Right’ – åbner Alex Vargas altså op for et album, der lover både personlig dybde og musikalsk overskud fra en kunstner, der 10 år efter sit gennembrud stadig rykker grænser og slipper sig selv fri.
Som den nye single cementerer, er Alex Vargas i fuld gang med at udfordre sig selv, sine egne grænser og give slip på selvkontrollen. Derfor var det også en overraskelse, da han fyldte gaderne med et DJ-set til årets Distortion, og da han weekenden efter indtog den københavnske natklub SØPAVILLONEN samt årets SXSW Festival i London med et intenst, elektronisk duo-setup.
Special Guest: Winnie Reader
Spis som Alex Vargas og få serveret aftenens Backstagemenu forud for koncerten.
Du får altså samme buffet som bandet. – De kender heller ikke menuen i forvejen.
Du skal blot vælge tilkøbet, når du bestiller billet til koncerten. Der er mulighed for at vælge almindelig, vegetar eller veganer menu (Pris kr. 195,-/kuvert) – OBS: Begrænset kapacitet.
Menuen serveres i Albani Rock Lounge – På toppen af spillestedet. OBS: Der er ikke elevatoradgang.
17:00 Dørene åbner for spisende gæster
17:30 Spisning
18:30 Dørene åbner til koncertsal
20:00 Koncertstart
Salg af Backstage Menu stopper d. 21. oktober 2026 kl. 12.00
Velbekomme og god koncert.


