Den dobbelte grammy-vinder og singer-songwriter Rickie Lee Jones er et koryfæ i amerikansk pop og jazz. Hun har stået på en scene siden de syrede 70’er, hvor hun både blev kendt for sin mangefacetterede stemme og stormfulde forhold til Tom Waits. Nu kommer hun til Odense.
Rickie Lee Jones er en af de få sing-songwritere, der har formået at bryde med formatet. Hun fandt tidligt i karrieren inspiration i bl.a. Joni Mitchells folk og Van Morrisons jazzede stil, hvilket tydeligt kom til udtryk i hendes første single og største hit nogensinde, Chuck E.’s in Love. Siden har hun bevæget sig frit mellem genrerne jazz, pop, r&b og folk.
Den 71 årige Rickie Lee turnerer og indspiller stadig flittigt. Hun har skrevet og fortolket et hav af sange, men først nu med det 15. studiealbum Pieces of Treasure (2023), vier hun hele albummet til The Great American Songbook.
Albummet er også et gensyn med hendes livslange ven, den legendariske producer Russ Titelman, der allerede var co-producer på hendes debut Rickie Lee Jones (1979).
–
“Spis som Rickie Lee Jones” og få serveret aftenens backstagemenu forud for koncerten.
Du får altså samme buffet som bandet. – De kender heller ikke menuen i forvejen.
Du skal blot vælge tilkøbet, når du bestiller billet til koncerten. Der er mulighed for at vælge almindelig, vegetar eller veganer menu (Pris kr. 195,-/kuvert) – OBS: Begrænset kapacitet.
Menuen serveres i Albani Rock Lounge – På toppen af spillestedet. OBS: Der er ikke elevatoradgang.
17:00 Dørene åbner for spisende gæster
17:30 Spisning
19:00 Dørene åbner til koncertsal
20:00 Koncertstart
Salg af Backstage Menu stopper d. 27. maj 2026 kl. 12.00
Velbekomme og god koncert.


