Der er steder, hvor lyset næsten ikke når ind. Hvor den eneste fred for nattens larm og dstemmer, man ikke tør høre, er i flasken. Men der er også steder, hvor håbet bor – i en melodi, i etvers, i et omkvæd sunget af en, der har været igennem det hele og stadig står her.
“Det er skidesjovt at smadre sin hjerne, det er bare ikke særlig sjovt når man stopper”
September Kid har levet sin ungdom med eskalerende alkohol og stofmisbrug, underbygget af en
barndom med en svært handicappet og livstruet lillesøster, omsorgssvigt og en ødelagt familie.
Efter 15 år i kaos, og 5 år i terapi, er han nu klar til at fortælle sine historier.
Med en baggrund i den engelsksprogede punk- og hardcore-scene har han taget det rå udtryk
med sig og tilpasset det til det danske sprog for at skabe en stærkere forbindelse til sit publikum.
Hans musik bliver en smeltedigel af punk-energi, folk-historiefortælling, pop-sensibilitet og
stadionlyd. Han kalder det selv for “Pub-Punk”.
“Der er en hårfin grænse mellem laissez faire og joie de vivre”
September Kid er lyden af en overlever. Kampen for accept, kærlighed og bare en smule glæde i
livet, er temaerne i hans sange. Med en punket flabethed og en massiv mængde selvironi, bliver
historierne hudløst ærligt berettet, uanset de handler om en vild nat præget af vilkårlig sex og
blodnæse, eller om den korte, men velkomne, glæde man kan få ved “selvforkælelse”, når man
ligger i det mørkeste hul dagen efter.
“Det gælder ikke om at skrive noget der rimer, det gælder om at skrive noget der rammer”
At være hudløst ærlig er efterhånden mere en floskel end et statement, men et lille dyk ned i
Semptember Kids tekster viser, at her er det ikke bare et statement, det er modus operandi.
September Kid fortæller nøgent, direkte og uden snert af filter, om sine op og nedture, om en
kaotisk ungdom og om efterveerne, af årevis af en livsstil alt for mange unge kender til.
September Kid er antitesen til den romantiske fortælling om “Sex, Drugs and Rock’N’Roll” som
han selv faldt for. For ham handler musik ikke om at forherlige denne fortælling, det handler om at
berette om de mørke sider og om den virkelighed, som er virkeligheden for en konstant stigende
mængde af mennesker.
Special Guest: Miller
Med deres originalitet, SoMe presence og sound har Miller markeret sig som et lovende nyt navn i Danmark. Miller har bragt en frisk energi og ny intensitet til landet.
Miller har spillet på nogle af de største scener, herunder Spot Festival m.fl., hvor de har vist deres fantastiske liveoplevelser.
En bølge af fornyelse, der trækker på de klassiske 90’er traditioner og samtidigt skaber noget helt nyt. Bandet står stærkt i kampen for at bringe rockmusikken tilbage og har på sigte at redefinere hele genren.
Dørene åbner / Doors 18:30


