
SANGSKRIVNINGSCAMP PÅ POSTEN — SKAB MUSIK MED POTENTIALE
Vil du tage din sangskrivning til næste niveau og arbejde målrettet med din musik i et kreativt fællesskab? På denne sangskrivningscamp på Posten – Albani Rock Lounge samler vi både nye talenter og erfarne sangskrivere til en intensiv dag med fokus på samarbejde, udvikling og stærke sange.
Campen er bygget op omkring co-writing sessions, hvor du bliver sat sammen i mindre teams med andre deltagere. Her er målet at skabe et åbent og inspirerende rum, hvor idéer hurtigt kan udvikle sig til færdige sange – med fokus på kvalitet, originalitet og et udtryk, der kan række ud over øvelokalet. Uanset om du skriver på dansk eller engelsk, pop, indie eller noget helt tredje, er ambitionen at skabe musik med retning og potentiale.
Mentor: Tim Schou
Campen faciliteres af Songwriters Circle og Tim Schou, som bringer sin erfaring fra både den danske og internationale musikscene ind i rummet. Han vil dele indsigter i sin egen kreative process, arbejdet med songwriting i teams og hvad der skal til for at udvikle sange, der rammer både kunstnerisk og kommercielt. Undervejs vil der være mulighed for sparring, feedback og dialog.
Deltagergebyr: 500 kr
For deltagergebyret får du 2 x måltider, samt…
Et stærkt kreativt fællesskab
Campen giver dig mulighed for at:
• Arbejde intensivt med songwriting i professionelle rammer
• Udvide dit netværk med både upcoming og etablerede musikere
• Afprøve nye samarbejdsformer og kreative metoder
• Skabe sange med potentiale for videre liv – både live og udgivelser
• Få ny inspiration og konkrete værktøjer til din proces
Vi i Songwriters Circle sammensætter arbejdsgrupperne ud fra det indsendte materiale med fokus på at skabe de bedst mulige kreative matches
Det er netop mødet mellem forskellige niveauer, aldre og perspektiver, der skaber dynamikken – og ofte de bedste sange.
alderskrav: 16+
Showcase & Open mic
Dagen afsluttes med en fælles lytte-session, hvor dagens produktioner bliver præsenteret. Herefter åbner vi op for en intim Songwriters Circle open mic – som du måske kender den, hvor du har mulighed for at fremføre din egen musik i en nærværende og uformel setting. Det er både en chance for at dele dit arbejde og opleve andres.
Ansøg om en plads
Pladserne er begrænsede, og vi sammensætter holdet med fokus på både niveau og diversitet:
Ansøg via linket herunder. Frist 6. September.
Ansøgning!
Vi glæder os til at samle en dag, hvor nye samarbejder opstår, og hvor stærke sange får lov til at tage form.
For yderligere spørgsmål kan du skrive til gabi@songwrt.com eller finde os på Instagram @songwriterscircleodense


